Gran panna cotta med agurkesalat og rugbrødscrumble

Dessert med skud i!

Panna cotta er en dejlig dessert, der er nem at lave, smager godt og kan varieres i det uendelige. Jeg ville gerne prøve at lave noget andet, end det jeg plejer, så jeg gik i tænkeboks. Og fik så den ide, at lave en gran panna cotta. Jeg ville også gerne have noget sprødt og syrligt med. Så jeg valgte sprød ristet rugbrød og som et forsøg agurkesalat i den sødlige ende. Håber du kan lide den lidt spøjse dessert, her faldt den ihvertfald i god jord.

Gran er et gammelt nordisk ord, som betyder fiskeben. Det kan man egentlig godt forstå, for grenene kan godt minde lidt om fiskeben i udseende og stikker også som fiskeben. Men smagen og duften er heldigvis en helt anden. De smager lidt som de dufter, en herlig smag af granskov. Det er de små nye bløde granskud, du skal bruge. Foråret er den bedste tid at samle på, for de bliver lidt mere bitre i smagen efterhånden. Skulle du få lyst til at lave gran panna cotta, er det de lysegrønne skud af rødgran, blågran, fyr eller lærk, du skal bruge. Smagen kan variere, alt efter hvilke slags skud du bruger. Jeg har brugt rødgran i min panna cotta.

 

Ingredienser:

Gran panna cotta:

5 dl – fløde

100 g – sukker

140 g – granskud

1 – vaniljestang

4  – blade husblas

1 drys – groft salt

Rugbrødscrumble:

2 skiver – rugbrød uden kerner

50 g – smør

50 g – brun farin

Marinerede jordbær og agurkesalat:

50 g – grønne jordbær

½ – agurk

4 spsk. – sukker

2 – lime

1 – vaniljestang

½ dl – vand

Pynt: blåblåbær og jordbærblomster.

 

Tilberedning:

Gran panna cotta:

  1. Rens granskuddene grundigt for skidt og de brune skaller som sidder på nogen af granskuddene.
  2. Klip vaniljestangen i mindre stykker og blend den med lidt af sukkeret.
  3. Kom fløde, resten af sukkeret, vaniljesukker, salt og 40 g granskud i en gryde.
  4. Bring det i kog og lad blandingen simre i 10 min.
  5. Læg imens husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  6. Tag gryden fra varmen, knug husblas fri for vand og kom den i flødeblandingen.
  7. Rør til husblassen er helt opløst og lad det hele stå og trække i 10 min.
  8. Si fløden og blend med resten af dine granskud, til det bliver en fin lysegrøn creme.
  9. Hæld i 6 skåle/tallerkener, dæk til og sæt på køl 3 – 4 timer.
Rugbrødscrumble:
  1. Tør rugbrødet i ovnen eller i en brødrister og blend det.
  2. Smelt smør på en pande og rist rugbrødet lidt inden du tilsætter farin. Rist hele blandingen til det er sprødt.
  3. Kom det på fedtsugende papir. og lad det blive helt kold.
  4. Blend det igen til det bliver helt fint.
Marinerede jordbær og agurkesalat:
  1.  Pres dine lime så al saften kommer ud.
  2. Flæk vaniljestangen og skrab kernerne ud.
  3. Kom sukker, limesaft, vaniljekorn og vand i en lille gryde. Varm det lidt op og rør rundt til alt sukkeret er smeltet.
  4. Lad det køle helt af og del portionen i to.
  5. Rengør de grønne jordbær og skær dem eventuelt i halve.
  6. Hæld dem sammen med den ene portion lage og lad dem gerne trække nogle timer.
  7. Skær agurken i helt tynde skiver og bland med den sidste portion lage. Lad trække en ½ time.
  8. Kom lidt rugbrødscrumble på hver gran panna cotta, læg agurkesalat og jordbær på, plus den valgte pynt.
Tips!
  1. Du kan bruge citronsaft istedet for limesaft.
  2. Der kan sagtens bruges røde jordbær eller andre bær.
  3. Istedet for agurk kan du bruge melon.
  4. Granskuddene kan fryses til senere brug.

 

Gran panna cotta

Gran panna cotta

Gran panna cotta

Gran panna cotta

Gran panna cotta

Gran panna cotta

Gran panna cotta

Gran panna cotta

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Gitte Hauge Skrevet af:

Gitte har mange år på bagen som entusiastisk amatørkok. Den store interesse for at spise og lave mad går godt i spænd med mange af hendes andre hobbyer.

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *