Kold rabarbersuppe med myntecreme

Rabarber på menuen!

Det er forår og rabarberne skyder i vejret, de står der og pynter med deres smukke røde stilke og grønne blade. Det er en ren fornøjelse, at gå ud og trække rabarber til grød, kompot eller hvad man nu lige er til. Vores første rabarber skal bruges til en kold rabarbersuppe med myntecreme. Jeg synes, at rabarber og mynte passer rigtig godt sammen. Rabarber er pæredansk, vil de fleste nok mene, men sådan er det ikke. Rabarber (Rheum rhabarbarum) kom først til Danmark i 1830´erne og stammer oprindeligt fra Kina og Tibet. Navnet Barbarum betyder da også udenlandsk. Det kan godt være, at rabarber ikke er dansk, men den stortrives nu under de danske vejrforhold. Den er nem at dyrke og passer næsten sig selv, så hvis du har mulighed for at dyrke rabarber, kan jeg varmt anbefale det. Nyd endelig den lækre grøntsag både til desserter, tilbehør og i det salte køkken. Både suppen og myntecremen skal serveres iskold.

 

Ingredienser:

 

Rabarbersuppe:

600 g – rabarber

7 dl – vand

1 – citron

250 g – sukker

1 – vaniljestang

 

Myntecreme:

1 bdt. – mynte (ca. 30 g)

30 g – sukker

2½ dl – fløde

1 drys – salt

 

Rabarberpynt:

2 dl – vand

2 dl – sukker

2 stk. – rabarber

 

Tilberedning:

  1. Skyl rabarberne, fjern toppen og det visne på foden. Skær dem i skiver.
  2. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  3. Læg vaniljekornene over til sukkeret.
  4. Pres saften af citronen.
  5. Kom rabarber, citronsaft, den tomme vaniljestang og vand i en gryde.
  6. Bring i kog og lad det hele simre ca. 20 min.
  7. Si saften fra, kog den op med sukker og vanilje.
  8. Lad den køle af og sæt på køl.
  9. Klip den skyllede mynte i mindre stykker.
  10. Kom fløde, mynte, sukker og et nip salt i en gryde.
  11. Varm det hele op til 56° C. (det er når du ikke længere, kan stikke en finger i fløden)
  12. Blend fløde og mynteblade grundigt, gerne 4 – 5 min.
  13. Lad det stå og trække 10 minutter inden du sier fløden.
  14. Sæt myntefløden på køl.
  15. Kog sukker og vand sammen og lad det køle helt af.
  16. Sæt på køl og lad det blive iskoldt.
  17. Skær rabarberne i meget tynde skiver på skrå.
  18. Læg dem i sukkerlagen og lad dem trække i 10 min.
  19. Pisk myntefløden.
  20. Anret rabarbersuppen med myntecremen og pynt den.

Tips!

  1. Du kan bruge andre krydderurter som basilikum, citronverbena, citronmelisse og ananassalvie.
  2. Foden på rabarber er den sødeste del, så husk at bruge den.
  3. Rabarber kan fryses.
  4. Hvis du vil have fløden hvid, kan du lægge mynten i fløden og lade den trække 24 timer.

 

Rabarber

Rabarber

Rabarber

Rabarber

Rabarber

Rabarber

Rabarbersuppe

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Gitte Hauge Skrevet af:

Gitte har mange år på bagen som entusiastisk amatørkok. Den store interesse for at spise og lave mad går godt i spænd med mange af hendes andre hobbyer.

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *